SoulFlow

SoulFlow

 

SoulFlow er en healingsterapeutisk praksis, hvor du guides i en meditativ tilstand og får mulighed for at kommunikere med dele af dit underbevidste (delpersonligheder), som kan være blokeret, og som kan forløses ved at blive inviteret ind i bevidstheden i en kærlig og påskønnende atmosfære.

 

SoulFlow er en psykospirituelt inspireret metode, der giver mulighed for at skabe samarbejde mellem den højere bevidsthed, dagsbevidstheden og underbevidstheden.

 

Der er næsten ikke det tema, som ikke kan tages under behandling i en SoulFlow-session. Ofte vil det vise sig, at det, der blev opfattet som et problem, også rummer store gaver, når det bliver set og mødt og får mulighed for at kommunikere sine behov og længsler.

 

Ud over oplagte temaer som stress, angst, lavt selvværd, usikkerhed m.m. er det også muligt og meget berigende at arbejde med ressourcer eller evner, som man besidder, men som man ønsker at få mere frem i lyset. Et eksempel på dette kunne være kreativitet.

 

En session varer ca. 1 time inkl. indledende snak.

 

Du kan læse mere om SoulFlow her: http://sorenhauge.com/soulflow/

Tilbagemelding fra en klient

 

"En feed-back på soul-flow: En fantastisk fredfyldt oplevelse. Føler mig som en person , hvor puslespil-brikkerne ligger i en stor rodet bunke. Soul-flow sessionerne har hver gang fået mig til at føle og mærke at nu falder en af brikkerne på plads. - Og at det langsomt forplanter sig indadtil og udadtil. -Sådan at jeg gradvist bliver mere integreret, tydelig og i balance.

Jeg føler mere tryghed og tillid til, at jeg "får hjælp" i mit liv, og nok skal finde den rette hylde for mig.

Delpersonlighederne bliver vendt fra at være mine fjender, til at blive mine venner, og en kilde til vækst. Denne blide måde at komme overens med mine dæmoner, er balsam for sjælen.

Din måde at lave sessionerne på, er rigtig dejlig og professionel. -Indfølende og hele tiden klar til at guide mig videre via en formidabel intuition. Forstår næsten ikke at du kan vide så præcist hvad det er du skal gøre, for at komme næste skridt i forsoningen med delpersonlighederne.

Tak for at du guider mig!"

© Copyright. Alle rettigheder forbeholdes.